Uldfestival uden Sorbet Cardigan

Og Så kom tiden til at besøge Saltum Uldfestival. Og det var et oplevelsesrigt besøg. Vi var en lille flok, heriblandt medlemmer fra Thy-Mors Husflid som drog mod nord, nok en gang den forrige weekend.

Jeg havde været forvisset om, at min sorbetcardigan var færdig til denne dag, meen der var andre ting som stod først i kø, og jeg måtte tage til Uldfestival uden den.

Traditionen tro var formiddagens stop ved Vejlerne, hvor kaffekurvens indhold blev nydt. Der var frisk vind over land den lørdag…

Først besøgte vi Saltum By, hvor der var gjort et stort stykke arbejde for at formidle lokalhistoriske håndværk og der var opstillet telte til kunsthåndværkere og andre standholdere ligesom da uldfestivallen var inde i byen.

Dernæst satte vi kursen mod Jambo feriepark, hvor selve Saltum Uldfestival var koncentreret i fire store telte. Det var ikke til at komme frem for folk de første par timer om formiddagen, og der var mange stande at forholde sig til. Puha, dog havde jeg et mål og det var forretningerne Garna og Knudegarn, som begge havde standpladser på festivalen. Jeg faldt for et af Garnas sjaler, men måtte økonomisere og valgte kun at købe opskriften. Så derfor:

Dagens udbytte blev Knudegarn og opskrift til en langærmetponcho i ribstrik. – Plus et kilo råuld fra fåreracen Kerry Hill. Jeg købte det hos en økologisk fåreavler fra Viborg-egnen. Det bliver godt at få på rokken 😁.

Sorbetcardigan

Hjemme igen strikkes der videre på sorbetcardiganen. Den er nær ved og næsten, og mangler i skrivende stund kun en kant i frv. 47, samt knapper.

Af færdigstrik er der et par projekter:

En lille vest på bestilling og to hæklede klude i en ny udgave af Karen Klarbæks fantastiske økologiske bomuld. Den holder kvalitetsmæssigt lidt bedre end den forrige bomuld jeg afprøvede derfra. Og så er jeg FÆRDIG med Selbuvotter ind til videre.

– Min skævttrukne pegefinger begyndte at sige stop. Jeg hang fast i en hestegrime tilbage i 2016, og det kostede et skævt fingerled, som sidenhen er blevet sat på plads, men det værker lidt en gang imellem når jeg strikker med strømpepinde.

Næst efter en kop te og mere ponchostrik, har jeg slået op til to evighedsprojekter. To sjaler, som jeg nok ikke får færdige før til næste vinter. Et sjal nr fem fra bogen Nordiske masker 2, og et Ribe fra bogen Urban. Jeg har valgt at lave dem i hhv. Alpaca 1 rester og alpaca 2 fra Isager garn, Så der bliver noget blødt og lunt til skuldrene. – Jeg er alpacafan allerede.

Tak fordi du læste med.