Den sidste vest i februar og velkommen til grønne trøjer i marts.

Lige en status: -en enkelt lille stockholmslipover fra @petiteknit er sendt afsted mod Aalborg i slutningen af februar. Den er strikket uden mohair i BC garn Hamilton tweed i enkelttråd. Modtageren var tilfreds med den grønne tweed farve, som virkelig er flot.

En fin mohairfri udgave

Endnu et bestillingsprojekt blev søsat og færdiggjort: en “Right Down” af Susie Haumann også i grøn. Strikket i alpaca 1 forest og alpaca 2 thyme, og jeg blev så vild med farven, at jeg efterfølgende måtte igang med en mage til, til mig selv.

Her ses farverne tydligst under opstarten.

Jeg er snart færdig med min “Right Down 2”. Imens er der et par klude smuttet af pindene, så der er lidt til køkkenet også. Og så fik jeg en fantastisk pakke ind ad døren i midten af marts måned midt i coronalockdown og hjemmearbejdet: Et kit til en Helga-cardigan. Yes! Den har jeg glædet mig til.

Det var en ventet pakke, og jeg fik opskriften gennemlæst og afprøvet strikkefasthed, som sad lige i skabet. Det oplever jeg oftest Isagergarn gør, når jeg bruger det til en strikkemodel. Glimrende kvalitet, i øvrigt.

Isagers Trio var ny for mig.

Modellen er som sagt strikket i Isagers garn. Trio fungerer bare godt med alpaca1, og modellen tegner da også til at blive virkelig lækker. Nu hvor vi nærmer os påsken, kan jeg benytte mig af denne model som påskeæg, nu hvor vi ikke kommer ud til påskefrokost hos familien. Da bliver der forhåbentlig lidt mere strikketid, end der bliver hjemmearbejde i helligdagene. Så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Hav en rigtig god påske derude.

Lidt om januars projekter og restestrik.

Så blev det Februar med næsten tocifrede varmegrader og mere regnvejr. Der har stort set ikke været frostgrader her på øen i januar måned, dog med en enkelt undtagelse eller to. Jeg har fundet et par rester Isager Spinni frem, for at strikke et par pudestykker i olmerdug-striber:

Det er mest for at få bugt med de ca 100g rester jeg har i Spinni 6s og 4s fra nogle bestillingsopgaver. Når man får sådanne rester, er det tit fristende at tilkøbe de resterende nøgler, til et stort projekt, men så er der bøvl med indfarvningen, alt afhængig af hvad man strikker videre på.

– Så jeg tænkte at en pude måtte være sagen, da jeg netop læste hos @annelenefrederickson at olmerdugspuden passede til Isagers Spinni, fik jeg genlånt bogen på biblioteket.

I januar fik jeg færdiggjort en del ting. Et par strikkede klude, et par Selbu Vanter og en Novice Sweater af Petiteknit. Herover er et billede fra opstarten af Novice Sweater mohair edition. Jeg har strikket sweateren i alpaca 1 og silk mohair, begge fra Isager i farverne sky og 60. Der blev en dejlig blød og let sweater, der blev færdig i løbet af en skiferie i Kvittfjell. Og der var til en forandring sne…

Der var godt skiføre deroppe på Kvitfjell

Selbu vanterne blev modtageren tilpas med, selvom det danske vejr ikke er decideret vintervejr. De er strikket i råhvid og grøn smart fra sandnes garn og der er brugt to nøgler grønt og et nøgle råhvidt til et par i damestørrelse. Kludene er strikket i bomuld fra Mayflower og Mandarin Petit. Det giver et par fine klude til hverdagsbrug.

Kludene er strikket på krondyrpinde.

Selve Novice Sweateren- Mohair edition, er som sagt strikket i to kvaliteter hvoraf den ene ikke er Mohair, men alpaca 1. De to farver sky i alpaca 1 og 60 i silk mohair giver et flot lilla/aubergine-meleret udtryk. En nuance jeg før har brugt til en hue. Farven er bedst gengivet På billedet herunder.

Den er strikket op str. Medium, men jeg har en fornemmelse af at størrelserne er til den lidt mindre side, da den sidder tættere end jeg regnede med. – dog har jeg strikket den lidt længere end opskriften, da den ellers skulle stumpe lidt og passe til en kjole m.v.

Alt i alt en meget letforståelig og begyndervenlig opskrift, som lovet, så jeg glæder mig til at strikke lidt mere teknisk igen, da jeg har kig på en model fra Helga Isager til næste gang.

Et par vintergækker har været oven jorden længe.

Jeg er indendøre og strikker lidt videre på puden imens jeg tager tilløb til at skylle sweateren op, efter monteringen. – Hav en god weekend derude i blogland.

https://chainofyarn.home.blog/

Lidt om trøjer og tilbehør i november.

Så er vi et stykke inde i november måned, og dermed også derhenne, hvor der snart skal produceres julegaver. Vel at mærke af den hjemmestrikkede slags. Derfor bliver de gemt af vejen, lige så snart jeg har besøg. – Og derfor ser der så ryddeligt ud omkring mit lille hjørne af stuen…

Julegavestrik er nemlig noget som tager tid, har jeg erfaret. Og så er det ikke dumt at være igang. Ej heller hvis den nærmest obligatoriske hjemmestrikkede nisse skal få liv inden december.

Jeg påtænker at lave en mørkrosa version af en Dahlia til mig selv, som jeg får på pindene, når jeg finder den helt rigtige mohair til min sandnes tynn merinoull. Du kan skimte farven i øverste hjørne af billedet.

Generelt så er der et par småting ved at blive monteret: En lille-bitte str 1/2 år cardigan, en mini Dahlia. Og et par af ugens uundgåelige; Selbu-vanter. Plus en Oslohue. I hvert fald er det disse tre ting som ligger frit fremme, plus en ærmeforlængelse på min Treysta – Lopisweateren, som jeg strikkede i November 2017, så der ikke er tvivl om jeg stadig strikker på noget.

Jeg strikker gerne ribben på krondyrben. Det er nogle håndlavede strømpepinde jeg har købt hos en lokal ben og horn-håndværker fra Thy. De er knippelgode til al slags garn, ikke bare lett-lopi. Der er et eller andet ved naturmaterialerne.

De her afledningsprojekter er som sagt glimrende til at camouflere julegaver med. For når der kommer familie luskende forbi strikkekurven, så er det med ikke at have garn eller halvfærdige sjaler liggende i svigerindens yndlingsfarver. Et nøgle grønt bomuldsgarn signalerer “Åh, nå endnu en klud” og de brune og karryfarvede ting på pindene giver andre folk i familien end mig ticks og væmmelse over gensyn med 70’erne. Så jeg er muligvis sikret.

Jeg har denne lille bunke liggende, som folk kan spørge ind til og så gemmes deres julegaver på et særdeles sikkert sted. Så, nu kan jeg strikke gavestrik i fred.

Hav en god uge.

Favre nye projekter

Et par huer er nu kommet på pindene. Jeg har valgt at strikke Oslohuen Mohair edition og Oslohuen i oprindelig version. Til de lidt koldere morgener har jeg benyttet

Denne kombination: Lang yarns jawoll strømpegarn og sandnes tynn silkmohair. Da denne kvalitet indeholder lidt uld og derved er lidt tættere, var dette et godt valg til en hue.

Flere er på vej, og den næste udgave bliver i to tråde jawoll. Så er efterårets huer sikret.

Uldfestival uden Sorbet Cardigan

Og Så kom tiden til at besøge Saltum Uldfestival. Og det var et oplevelsesrigt besøg. Vi var en lille flok, heriblandt medlemmer fra Thy-Mors Husflid som drog mod nord, nok en gang den forrige weekend.

Jeg havde været forvisset om, at min sorbetcardigan var færdig til denne dag, meen der var andre ting som stod først i kø, og jeg måtte tage til Uldfestival uden den.

Traditionen tro var formiddagens stop ved Vejlerne, hvor kaffekurvens indhold blev nydt. Der var frisk vind over land den lørdag…

Først besøgte vi Saltum By, hvor der var gjort et stort stykke arbejde for at formidle lokalhistoriske håndværk og der var opstillet telte til kunsthåndværkere og andre standholdere ligesom da uldfestivallen var inde i byen.

Dernæst satte vi kursen mod Jambo feriepark, hvor selve Saltum Uldfestival var koncentreret i fire store telte. Det var ikke til at komme frem for folk de første par timer om formiddagen, og der var mange stande at forholde sig til. Puha, dog havde jeg et mål og det var forretningerne Garna og Knudegarn, som begge havde standpladser på festivalen. Jeg faldt for et af Garnas sjaler, men måtte økonomisere og valgte kun at købe opskriften. Så derfor:

Dagens udbytte blev Knudegarn og opskrift til en langærmetponcho i ribstrik. – Plus et kilo råuld fra fåreracen Kerry Hill. Jeg købte det hos en økologisk fåreavler fra Viborg-egnen. Det bliver godt at få på rokken 😁.

Sorbetcardigan

Hjemme igen strikkes der videre på sorbetcardiganen. Den er nær ved og næsten, og mangler i skrivende stund kun en kant i frv. 47, samt knapper.

Af færdigstrik er der et par projekter:

En lille vest på bestilling og to hæklede klude i en ny udgave af Karen Klarbæks fantastiske økologiske bomuld. Den holder kvalitetsmæssigt lidt bedre end den forrige bomuld jeg afprøvede derfra. Og så er jeg FÆRDIG med Selbuvotter ind til videre.

– Min skævttrukne pegefinger begyndte at sige stop. Jeg hang fast i en hestegrime tilbage i 2016, og det kostede et skævt fingerled, som sidenhen er blevet sat på plads, men det værker lidt en gang imellem når jeg strikker med strømpepinde.

Næst efter en kop te og mere ponchostrik, har jeg slået op til to evighedsprojekter. To sjaler, som jeg nok ikke får færdige før til næste vinter. Et sjal nr fem fra bogen Nordiske masker 2, og et Ribe fra bogen Urban. Jeg har valgt at lave dem i hhv. Alpaca 1 rester og alpaca 2 fra Isager garn, Så der bliver noget blødt og lunt til skuldrene. – Jeg er alpacafan allerede.

Tak fordi du læste med.

Som at få en stor sorbetis til belønning

Endnu en weekend er kørt over…. Hvadfornogetsnak?” -tænker du nok. Men jeg har ikke holdt den store afslappende weekend som de fleste nok ville gøre. Jeg har bevæget mig en tur udenøs, og tværs gennem landet og haft ophold på en anden ø, for at deltage i en rund fødselsdag af de store.

Det blev derfor til en del køren i bil, samt spekulationer om hvilke toner belønningen herfor skulle holdes i.

Jeg taler om en version af den forjættede sorbetcardigan. Den weekend skulle nemlig kaste en stor belønning af sig. Og jeg vidste jeg havde et par rester til formålet: 

DF34E2FF-6325-4EC0-A0C5-7AE81B8F343B

Derfor var der en blød behagelig douche-farvet mohairsag på tegnebrættet, da jeg kom hjem. Tilsat mørke kanter i isagers farve nr. 47.

– Hvem sagde at gråt er godt? 

Nu har jeg kun een spekulation omkring projektet. Jeg håber ikke på at trævle op i mohairgarnet. 

69128AAE-EA34-4171-A74C-DCD3AC6FCF9A

 

 

 

 

 

Riddari – i en kvalitet for sig.

Så blev Riddari færdig til manden også. En gedigen islændersweater fra Istex, men garnkvaliteten er en anden.

Jeg har strikket den op i den firetrådede uld fra Henrichsens Uldspinderi i Skive. Der er en del styrke og holdbarhed i garnet herfra.

Hermed det første indlæg om garn og færdig strik på denne nye blog. Der er store flyttedag i dag, men den gamle blog ligger fortsat og svømmer i cyberspace, hvis du skulle have lyst til en arkivtur der. Billederne af Riddari kan du se i linket herunder.

Hav en god dag.

https://www.instagram.com/chainofyarn/

chainofyarns profilbillede