Flere tråde giver et godt udtryk

Som du kan læse, så har jeg produceret strik med forskellige garntyper. Jeg har også trevlet en gammel jakke op, for at få en ny cardigan i et andet udtryk.

Closeup på de tre tråde

Jeg har strikket min version af #sundaycardiganmohairedition igen et petiteknit design. Oprindelig var en tråd af garnet tiltænkt min Birch jakke fra Helga Isager, men den strandede i UFO-land under besværet med at strikke og samtidig læse og notere ned i et skema undervejs.

Det blev mig en kende for bøvlet. Det der med at strikke een pind og sætte kryds for på ind og udtagninger samtidig med at opskriften er beskrevet linje for linje nogle gange, imens andre gange er den formuleret enkelt og lige til. Og så var det en stor cardigan/jakke i retriller der endte med at blive trævlet op, til fordel for en kortere model i glatstrik. – behøver jeg nævne bøvlet med at trævle op i en tråd uld og en tråd mohair? Uff! Der var hår i farve 47 ud over det hele. For isagers silk mohair fælder inden den bliver skyllet op. Nogle farver mere end andre.

Det gik stærkt i frokostpausen på pind 6.

Som du kan se, brugte jeg mohairgarnet, altså to af trådene, til sundaycardigan mohairedition. Den tredje tråd blev en sort alpaca. Og så endte cardiganen sådan her

Sunday cardigan fra petiteknit i to tråde mohair og en tråd alpaca

Der var mulighed for lange ærmer, men jeg lavede dem til 3/4 lige under albuen. Ud fra den betragtning at store ballonærmer i mohair griber fast eller får alt muligt på sig, valgte jeg en mere forårsagtig og brugsvenlig ærmelængde.Og den holder fint, og fælder knapt så meget efter den blev skyllet op. Hele herligheden er strikket på pind 6, kun i mine frokostpauser og efterfølgende en weekend, på en halvanden uges tid.

Passer fint til en kjole til sommer

Efterfølgende strikker jeg på en ny sommerbluse. En af mine favoritdesignere, Susie Haumann, har i marts 2021 udgivet et hæfte “Strik til sommer”, fuld af klassisk sommerstrik med fine detaljer. Og i lækkert tyndt garn.

Jeg fik langt om længe fat i det sidste eksemplar, hos en garnforhandler i nærheden, og valgte en model “Blokhus” til mig selv. Jeg strikker den i trio og alpaca1. Da jeg har en trio i farve nougat i rest.

Min Blokhus blev næsten halv færdig, da jeg strikkede med under den ugentlige “Sunday Crafternoon” zoom online video hos @portfiber på Instagram. Det har kørt hver søndag i et år nu, under hele Corona pandemien. Folk sidder og “crafter” hele eftermiddagen – lokal tid for Portland, Maine. Dvs. Klokken er 20 aften hos mig, når de går igang, da der er seks timers tidsforskel. Man sidder foran kameraet. Alle mikrofoner er mutede, og værten Casey afspiller en playliste med alverdens rockmusik, popmusik, country, rap, og meget andet. Det giver en hyggelig stemning og folk møder hinanden, på tværs af hele verden. Der var også et par amerikanske designere, som deltog på zoom platformen. Til slut får man lov til at sige hej til de andre, og kort fortælle, hvad man har arbejdet på. Det er så fedt at møde nye mennesker, med samme interesse som en selv. Der er knap så mange yarnaholics omkring mig, som jeg snakker med jævnligt. Det meste foregår online.

Hov, og ShelliCanCan der laver de berømte strikkepins, har lavet en speciel pin til sunday crafternoon. Den glæder jeg mig meget til at få fremsendt. Er du blevet interesseret, kan den bestilles via Portfibers hjemmeside. -tænk lige over at der kan komme told og moms på pakken, hvis du bestiller for mere end 80kr.

Her lykkes det mig at få færdiggjort det sidste ærme på min Sundaycardigan Mohair-edition.

Nu tager jeg lige en pause fra alt det mohair garn.

Blokhus som forårsstrik

Blokhustoppen er i øvrigt en virkelig hurtig topdown model. Jeg startede på toppen I weekenden om formiddagen udenfor i drivhuset, men temperaturen var knap over fem grader, så jeg var iført min pilgrimssweater for at holde varmen. Det var næsten for koldt.

Jeg havde sommerstrik vs. vinterstrik med mig den dag

Selve toppen er oprindelig strikket i Isagers Merilin. Det kunne også være lækkert, men jeg havde et nøgle trio til den flotte brændte stribefarve, så det endte med kombinationen af alpaca 1 og Trio fra Isager, som tidligere nævnt. Så må jeg få fat i nogle nøgler Merilin til model svinkløv næste gang.

Hav en god uge.

Tanker om garn: En grøn Ankerssweater og en Pilgrimsgenser

Så kom der liv på bloggen igen efter et års fravær. Dog er det ikke et must for mig at skrive her, det sker af lyst til at fortælle om de skønne strikkeprojekter jeg har haft gang i.

Både som teststrikker og privat, bliver der flyttet mange kilometer garn rundt på mine strikkepinde. Men det er ikke alt der må sendes ud i æteren. Noget fotograferes og udstilles på instagram, imens andet sendes videre ubemærket til det firma, som bestilte opgaven. (Det kan være noget med en udgivelsesdato, som er afgørende, eller ophav. )

Hvor nogle modeller bliver strikket en gang til mig selv eller familien, er der også nogle designs, som tåler en gentagelse. -som nu denne ankerssweater junior.

Photo by @chainofyarn on February 21, 2021. May be an image of indoor.

Denne grønne udgave er strikket i en tråd tynd alpaca og en tråd tvinni. Selve kombinationen giver en varm men let sweater, som har flere fordele end de tykkere versioner i superwashed merionould.

En tråd tvinni og en tråd alpaca på pind 4 mm

Der er først og fremmest vægten af sweateren. Selve kombinationen af en tynd uld og en tråd alpaca, begge med lang løbelængde gør at den samlede vægt ikke overstiger 175 gram i en str 12 år. Dernæst kommer den meget monteringsfrie del ved skift af garnnøgle. Der er ingen andre ender at strikkehæfte, end de tre steder, hvor jeg har skiftet til et nyt nøgle, og så lige de steder ved start og slut, hvor man normalt væver enderne ind med en stoppenål. I tilgift kommer der så, at selve sweateren varmer den lille modtager mere end superwashed garnet gør, og at den ikke er så bombastisk, men let og lun. Der er løse uldfibre her, som gør at luften imellem fibrene og hud isolerer dig godt. Jeg kan selv mærke forskellen ved garn som er løsere spundet og ikke behandlet med superwash, de virker varmere for mig.

Et andet projekt der er færdigt for længst, er den længe ventede pilgrimsgenser, fra bogen Vildmarksgensere, af Linka Neumann. Bogen fik jeg i julegave, og den har jeg ønsket mig længe. Ikke mindst fordi flere af modellerne er strikket op i Istex garn. Jeg har dog lavet min pilgrim i en blanding af hvad jeg havde, så det passede med strikkefastheden. Den er nemlig oprindelig strikket i Troll fra Hillesvåg uldfabrik, som desværre er umulig at opdrive her i DK. Medmindre man bestiller i Norge via netbutikker, men så kommer der told og moms på forsendelsen, hvilket kan give en merpris på flere hundrede kroner.

Pilgrimsgenseren af Linka Neumann

Jeg brugte en tråd jensen garn og en tråd dansk pelsuld. Til mønsteret havde jeg holdt noget plantefarvet garn dobbelt, samt to tråde peer gynt som var den sorte farve. Det fungerede på pind 6mm. Jeg strikkede således polarudgaven. Og den blev dejlig og skøn at bruge her i snevejret i årets første måneder.

Pilgrimsgenseren

Ud over sweatre, fik jeg også forlænget min egen slipover. Der kom flere cm på min Friday slipover v-neck. Den har længe irriteret mig ved at være lige lovlig kort til kanten af bukserne. Og når man er lidt længere end gennemsnittet, er de der “cropped” eller boxy-versioner altså ikke et hit. (De får mig til at ligne et vejskilt) Derfor rodede jeg min lille reste-garnskuffe igennem, og Ta-Da! Frem kom et kvart nøgle silkmohair ekstra, som jeg vidste var i overskud, efter den novicesweater jeg strikkede sidste år. Glimrende. Endnu et projekt ud af strikkekurven.

Lidt om at bruge det man har.. – til noget andet.

En gang mente jeg også, at jeg skulle lave mig en lang “natskygge-cardigan”. En model som Annette Danielsen lavede i samarbejde med firmaet G-uld, der var strikket op i deres plantefarvede garn. Jeg fik aldrig bestemt mig for farvevalget, ud over en koksgrå bundfarve i samme type lammeuld, købt hos Henrichsens uldspinderi i Skive. Så da manden bestilte en Northlandsweater, med høj hals, fik jeg afsat det koksgrå lammeuld hertil, plus en tråd tynd alpaca fra Holst garn. Sweateren er stadig på vej, og lammeulden fra Henrichsens bliver brugt, i stedet for det ligger og venter på at jeg bestemmer mig for farvevalget til en stor lang cardigan, som sikkert ville tage længere tid at få strikket op end herresweateren. Og så ligger der ikke 300g new zealandsk lammeuld og fylder i skuffen. Det der med garnlagring er ikke noget jeg kan se pointen i, i det lange løb. Selv om jeg har et par poser garn som ikke er brugt endnu. Det ligger der bare, man får ikke strikket af det, det fylder, det falder i værdi eller det udgår, og så kan man ikke umiddelbart supplere op med samme parti eller indfarvning, hvis man bestemmer sig for at man skal bruge 50g mere. Og hvorfor skulle man så have det i første omgang? Jeg prøver at lave den øvelse, at bruge det jeg har, og så ellers kun købe kvalitet. Det der med at investere i spoler eller cones til 150kr , for så at opdage at garnet ikke lever op til forventningen, det nettilbud er jeg færdig med. Kun een type billig lammeuld har jeg som favorit, for arbejdet er det samme. Hvad enten man bruger tid på at strikke med den ene eller anden type uld. Ringe garn er der nok af.

Og nyt til mig selv? Jeg strikker en Strandkål trøje, fra bogen Vestenvind. Endnu en julegave, som jeg blev meget glad for. Bogen er Annette Danielsens design, når det er bedst. Og der er to udgaver af samme design. En vest og en trøje af hver. Glimrende taktik i en tid hvor næsten alle strikkere også er grebet af veste. Min strandkål mangler at få syet ærmer, det gik raskt på pind 6mm i een tråd alpaca3 og en tråd spinni.

Og så skal der lige syes ærmer på.

Snoningerne er fedest ved dette design. I bogstavelig forstand. Tykke kabler langs midten, der deler sig og kører videre langs halsudskæringen. Der er også en tyk snoning på ærmet fra håndled til skulder. Det giver en flot effekt i det puffede alpaca 3 fra Isager. Og så holdt sammen med en tråd spinni, som jeg havde fået i en rest efter en stor cardigan, strikket på bestilling sidste år. Den er virkelig blød og lækker, men som andre sweatre strikkede jeg kroppen et par snoninger længere. Jeg ved at spinni holder distancen i brug, men jeg har aldrig prøvet med alpaca 3. Så denne Strandkål er jeg spændt på.

Tak fordi du læste med. Hav en fortsat god dag.

Continue reading “Tanker om garn: En grøn Ankerssweater og en Pilgrimsgenser”

Den sidste vest i februar og velkommen til grønne trøjer i marts.

Lige en status: -en enkelt lille stockholmslipover fra @petiteknit er sendt afsted mod Aalborg i slutningen af februar. Den er strikket uden mohair i BC garn Hamilton tweed i enkelttråd. Modtageren var tilfreds med den grønne tweed farve, som virkelig er flot.

En fin mohairfri udgave

Endnu et bestillingsprojekt blev søsat og færdiggjort: en “Right Down” af Susie Haumann også i grøn. Strikket i alpaca 1 forest og alpaca 2 thyme, og jeg blev så vild med farven, at jeg efterfølgende måtte igang med en mage til, til mig selv.

Her ses farverne tydligst under opstarten.

Jeg er snart færdig med min “Right Down 2”. Imens er der et par klude smuttet af pindene, så der er lidt til køkkenet også. Og så fik jeg en fantastisk pakke ind ad døren i midten af marts måned midt i coronalockdown og hjemmearbejdet: Et kit til en Helga-cardigan. Yes! Den har jeg glædet mig til.

Det var en ventet pakke, og jeg fik opskriften gennemlæst og afprøvet strikkefasthed, som sad lige i skabet. Det oplever jeg oftest Isagergarn gør, når jeg bruger det til en strikkemodel. Glimrende kvalitet, i øvrigt.

Isagers Trio var ny for mig.

Modellen er som sagt strikket i Isagers garn. Trio fungerer bare godt med alpaca1, og modellen tegner da også til at blive virkelig lækker. Nu hvor vi nærmer os påsken, kan jeg benytte mig af denne model som påskeæg, nu hvor vi ikke kommer ud til påskefrokost hos familien. Da bliver der forhåbentlig lidt mere strikketid, end der bliver hjemmearbejde i helligdagene. Så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Hav en rigtig god påske derude.

Lidt om januars projekter og restestrik.

Så blev det Februar med næsten tocifrede varmegrader og mere regnvejr. Der har stort set ikke været frostgrader her på øen i januar måned, dog med en enkelt undtagelse eller to. Jeg har fundet et par rester Isager Spinni frem, for at strikke et par pudestykker i olmerdug-striber:

Det er mest for at få bugt med de ca 100g rester jeg har i Spinni 6s og 4s fra nogle bestillingsopgaver. Når man får sådanne rester, er det tit fristende at tilkøbe de resterende nøgler, til et stort projekt, men så er der bøvl med indfarvningen, alt afhængig af hvad man strikker videre på.

– Så jeg tænkte at en pude måtte være sagen, da jeg netop læste hos @annelenefrederickson at olmerdugspuden passede til Isagers Spinni, fik jeg genlånt bogen på biblioteket.

I januar fik jeg færdiggjort en del ting. Et par strikkede klude, et par Selbu Vanter og en Novice Sweater af Petiteknit. Herover er et billede fra opstarten af Novice Sweater mohair edition. Jeg har strikket sweateren i alpaca 1 og silk mohair, begge fra Isager i farverne sky og 60. Der blev en dejlig blød og let sweater, der blev færdig i løbet af en skiferie i Kvittfjell. Og der var til en forandring sne…

Der var godt skiføre deroppe på Kvitfjell

Selbu vanterne blev modtageren tilpas med, selvom det danske vejr ikke er decideret vintervejr. De er strikket i råhvid og grøn smart fra sandnes garn og der er brugt to nøgler grønt og et nøgle råhvidt til et par i damestørrelse. Kludene er strikket i bomuld fra Mayflower og Mandarin Petit. Det giver et par fine klude til hverdagsbrug.

Kludene er strikket på krondyrpinde.

Selve Novice Sweateren- Mohair edition, er som sagt strikket i to kvaliteter hvoraf den ene ikke er Mohair, men alpaca 1. De to farver sky i alpaca 1 og 60 i silk mohair giver et flot lilla/aubergine-meleret udtryk. En nuance jeg før har brugt til en hue. Farven er bedst gengivet På billedet herunder.

Den er strikket op str. Medium, men jeg har en fornemmelse af at størrelserne er til den lidt mindre side, da den sidder tættere end jeg regnede med. – dog har jeg strikket den lidt længere end opskriften, da den ellers skulle stumpe lidt og passe til en kjole m.v.

Alt i alt en meget letforståelig og begyndervenlig opskrift, som lovet, så jeg glæder mig til at strikke lidt mere teknisk igen, da jeg har kig på en model fra Helga Isager til næste gang.

Et par vintergækker har været oven jorden længe.

Jeg er indendøre og strikker lidt videre på puden imens jeg tager tilløb til at skylle sweateren op, efter monteringen. – Hav en god weekend derude i blogland.

https://chainofyarn.home.blog/

Lidt om trøjer og tilbehør i november.

Så er vi et stykke inde i november måned, og dermed også derhenne, hvor der snart skal produceres julegaver. Vel at mærke af den hjemmestrikkede slags. Derfor bliver de gemt af vejen, lige så snart jeg har besøg. – Og derfor ser der så ryddeligt ud omkring mit lille hjørne af stuen…

Julegavestrik er nemlig noget som tager tid, har jeg erfaret. Og så er det ikke dumt at være igang. Ej heller hvis den nærmest obligatoriske hjemmestrikkede nisse skal få liv inden december.

Jeg påtænker at lave en mørkrosa version af en Dahlia til mig selv, som jeg får på pindene, når jeg finder den helt rigtige mohair til min sandnes tynn merinoull. Du kan skimte farven i øverste hjørne af billedet.

Generelt så er der et par småting ved at blive monteret: En lille-bitte str 1/2 år cardigan, en mini Dahlia. Og et par af ugens uundgåelige; Selbu-vanter. Plus en Oslohue. I hvert fald er det disse tre ting som ligger frit fremme, plus en ærmeforlængelse på min Treysta – Lopisweateren, som jeg strikkede i November 2017, så der ikke er tvivl om jeg stadig strikker på noget.

Jeg strikker gerne ribben på krondyrben. Det er nogle håndlavede strømpepinde jeg har købt hos en lokal ben og horn-håndværker fra Thy. De er knippelgode til al slags garn, ikke bare lett-lopi. Der er et eller andet ved naturmaterialerne.

De her afledningsprojekter er som sagt glimrende til at camouflere julegaver med. For når der kommer familie luskende forbi strikkekurven, så er det med ikke at have garn eller halvfærdige sjaler liggende i svigerindens yndlingsfarver. Et nøgle grønt bomuldsgarn signalerer “Åh, nå endnu en klud” og de brune og karryfarvede ting på pindene giver andre folk i familien end mig ticks og væmmelse over gensyn med 70’erne. Så jeg er muligvis sikret.

Jeg har denne lille bunke liggende, som folk kan spørge ind til og så gemmes deres julegaver på et særdeles sikkert sted. Så, nu kan jeg strikke gavestrik i fred.

Hav en god uge.

Favre nye projekter

Et par huer er nu kommet på pindene. Jeg har valgt at strikke Oslohuen Mohair edition og Oslohuen i oprindelig version. Til de lidt koldere morgener har jeg benyttet

Denne kombination: Lang yarns jawoll strømpegarn og sandnes tynn silkmohair. Da denne kvalitet indeholder lidt uld og derved er lidt tættere, var dette et godt valg til en hue.

Flere er på vej, og den næste udgave bliver i to tråde jawoll. Så er efterårets huer sikret.

Uldfestival uden Sorbet Cardigan

Og Så kom tiden til at besøge Saltum Uldfestival. Og det var et oplevelsesrigt besøg. Vi var en lille flok, heriblandt medlemmer fra Thy-Mors Husflid som drog mod nord, nok en gang den forrige weekend.

Jeg havde været forvisset om, at min sorbetcardigan var færdig til denne dag, meen der var andre ting som stod først i kø, og jeg måtte tage til Uldfestival uden den.

Traditionen tro var formiddagens stop ved Vejlerne, hvor kaffekurvens indhold blev nydt. Der var frisk vind over land den lørdag…

Først besøgte vi Saltum By, hvor der var gjort et stort stykke arbejde for at formidle lokalhistoriske håndværk og der var opstillet telte til kunsthåndværkere og andre standholdere ligesom da uldfestivallen var inde i byen.

Dernæst satte vi kursen mod Jambo feriepark, hvor selve Saltum Uldfestival var koncentreret i fire store telte. Det var ikke til at komme frem for folk de første par timer om formiddagen, og der var mange stande at forholde sig til. Puha, dog havde jeg et mål og det var forretningerne Garna og Knudegarn, som begge havde standpladser på festivalen. Jeg faldt for et af Garnas sjaler, men måtte økonomisere og valgte kun at købe opskriften. Så derfor:

Dagens udbytte blev Knudegarn og opskrift til en langærmetponcho i ribstrik. – Plus et kilo råuld fra fåreracen Kerry Hill. Jeg købte det hos en økologisk fåreavler fra Viborg-egnen. Det bliver godt at få på rokken 😁.

Sorbetcardigan

Hjemme igen strikkes der videre på sorbetcardiganen. Den er nær ved og næsten, og mangler i skrivende stund kun en kant i frv. 47, samt knapper.

Af færdigstrik er der et par projekter:

En lille vest på bestilling og to hæklede klude i en ny udgave af Karen Klarbæks fantastiske økologiske bomuld. Den holder kvalitetsmæssigt lidt bedre end den forrige bomuld jeg afprøvede derfra. Og så er jeg FÆRDIG med Selbuvotter ind til videre.

– Min skævttrukne pegefinger begyndte at sige stop. Jeg hang fast i en hestegrime tilbage i 2016, og det kostede et skævt fingerled, som sidenhen er blevet sat på plads, men det værker lidt en gang imellem når jeg strikker med strømpepinde.

Næst efter en kop te og mere ponchostrik, har jeg slået op til to evighedsprojekter. To sjaler, som jeg nok ikke får færdige før til næste vinter. Et sjal nr fem fra bogen Nordiske masker 2, og et Ribe fra bogen Urban. Jeg har valgt at lave dem i hhv. Alpaca 1 rester og alpaca 2 fra Isager garn, Så der bliver noget blødt og lunt til skuldrene. – Jeg er alpacafan allerede.

Tak fordi du læste med.

Som at få en stor sorbetis til belønning

Endnu en weekend er kørt over…. Hvadfornogetsnak?” -tænker du nok. Men jeg har ikke holdt den store afslappende weekend som de fleste nok ville gøre. Jeg har bevæget mig en tur udenøs, og tværs gennem landet og haft ophold på en anden ø, for at deltage i en rund fødselsdag af de store.

Det blev derfor til en del køren i bil, samt spekulationer om hvilke toner belønningen herfor skulle holdes i.

Jeg taler om en version af den forjættede sorbetcardigan. Den weekend skulle nemlig kaste en stor belønning af sig. Og jeg vidste jeg havde et par rester til formålet: 

DF34E2FF-6325-4EC0-A0C5-7AE81B8F343B

Derfor var der en blød behagelig douche-farvet mohairsag på tegnebrættet, da jeg kom hjem. Tilsat mørke kanter i isagers farve nr. 47.

– Hvem sagde at gråt er godt? 

Nu har jeg kun een spekulation omkring projektet. Jeg håber ikke på at trævle op i mohairgarnet. 

69128AAE-EA34-4171-A74C-DCD3AC6FCF9A

 

 

 

 

 

Riddari – i en kvalitet for sig.

Så blev Riddari færdig til manden også. En gedigen islændersweater fra Istex, men garnkvaliteten er en anden.

Jeg har strikket den op i den firetrådede uld fra Henrichsens Uldspinderi i Skive. Der er en del styrke og holdbarhed i garnet herfra.

Hermed det første indlæg om garn og færdig strik på denne nye blog. Der er store flyttedag i dag, men den gamle blog ligger fortsat og svømmer i cyberspace, hvis du skulle have lyst til en arkivtur der. Billederne af Riddari kan du se i linket herunder.

Hav en god dag.

https://www.instagram.com/chainofyarn/

chainofyarns profilbillede