En Tulle fra Else Schjellerup

Jeg er startet på årets sommerbluse. Her i slutningen af februar måned, hvor alting er vådt og koldt, trænger jeg til lidt forårsfarver og hørgarn.

Modellen hedder Tulle og er designet af Else Schjellerup, strikket op i dunlin, et garn jeg kender godt og som er en god kvalitet med hør og bomuld i. – og det fnuldrer ikke. Det virker for mig.

Tidligere har jeg for år tilbage strikket en del i garnet, bl.a. Helga Isagers “Coral” top i forskellige farver. Og de holder endnu, selv om de måske er strikket i 2014, så er garnet ikke omdannet til noget der ligner en bomuldskarklud. Dunlin holder nemlig distancen.

At garnet så udgår fra butikken er ærgerligt, så jeg må se at få fundet det sidste garn til en af de modeller jeg mangler: nemlig en Emma, også fra Else Schjellerup og måske en Thyra. Jeg kunne blive ved…

For der er et eller andet lækkert ved en strikket bluse på pind 3 i lækkert hør, den tager tid at strikke, men den vinder i brug, for een er tynd og let og ser gennemført ud. – ikke tung og fældende som visse modeller med mohair og superwash-uld. Som i øvrigt vokser en del i brug.

Vundet op i hånden

Garnet Dunlin løber 190m pr. 50g, men er af den tynde slags egnet til pind 2,5-3, og jeg måtte vinde det op i hånden, da min garnvinde blev ødelagt i træskruen, sidste gang jeg havde den lånt ud til en person, som ikke selv gad og investere i en. Så vedkommende fik sit garn vundet op, men splittede mit grej ad. Jeg fandt først ud af det, da jeg selv skulle vinde garn op, og selve træskruen som holder vinden fast til bordet, nærmest kunne overskrues uden at sidde fast til bordkanten. Der dryssede så lidt knækket træ ud af skruen, (som i øvrigt var en hånddrejet model fra Sverige, købt på et loppemarked, ) og vinden fungerer nu kun, hvis jeg har en hjælper, der kan holde garnvinden fast, imens jeg bruger den sammen med krydsnøgleapparatet. Altså!

Den fine aquablå farve er købt til nedsat pris, da garnet udgår fra den lokale forretning der fører det. Jeg glæder mig til at sommertoppen er færdig.

Flere tråde giver et godt udtryk

Som du kan læse, så har jeg produceret strik med forskellige garntyper. Jeg har også trevlet en gammel jakke op, for at få en ny cardigan i et andet udtryk.

Closeup på de tre tråde

Jeg har strikket min version af #sundaycardiganmohairedition igen et petiteknit design. Oprindelig var en tråd af garnet tiltænkt min Birch jakke fra Helga Isager, men den strandede i UFO-land under besværet med at strikke og samtidig læse og notere ned i et skema undervejs.

Det blev mig en kende for bøvlet. Det der med at strikke een pind og sætte kryds for på ind og udtagninger samtidig med at opskriften er beskrevet linje for linje nogle gange, imens andre gange er den formuleret enkelt og lige til. Og så var det en stor cardigan/jakke i retriller der endte med at blive trævlet op, til fordel for en kortere model i glatstrik. – behøver jeg nævne bøvlet med at trævle op i en tråd uld og en tråd mohair? Uff! Der var hår i farve 47 ud over det hele. For isagers silk mohair fælder inden den bliver skyllet op. Nogle farver mere end andre.

Det gik stærkt i frokostpausen på pind 6.

Som du kan se, brugte jeg mohairgarnet, altså to af trådene, til sundaycardigan mohairedition. Den tredje tråd blev en sort alpaca. Og så endte cardiganen sådan her

Sunday cardigan fra petiteknit i to tråde mohair og en tråd alpaca

Der var mulighed for lange ærmer, men jeg lavede dem til 3/4 lige under albuen. Ud fra den betragtning at store ballonærmer i mohair griber fast eller får alt muligt på sig, valgte jeg en mere forårsagtig og brugsvenlig ærmelængde.Og den holder fint, og fælder knapt så meget efter den blev skyllet op. Hele herligheden er strikket på pind 6, kun i mine frokostpauser og efterfølgende en weekend, på en halvanden uges tid.

Passer fint til en kjole til sommer

Efterfølgende strikker jeg på en ny sommerbluse. En af mine favoritdesignere, Susie Haumann, har i marts 2021 udgivet et hæfte “Strik til sommer”, fuld af klassisk sommerstrik med fine detaljer. Og i lækkert tyndt garn.

Jeg fik langt om længe fat i det sidste eksemplar, hos en garnforhandler i nærheden, og valgte en model “Blokhus” til mig selv. Jeg strikker den i trio og alpaca1. Da jeg har en trio i farve nougat i rest.

Min Blokhus blev næsten halv færdig, da jeg strikkede med under den ugentlige “Sunday Crafternoon” zoom online video hos @portfiber på Instagram. Det har kørt hver søndag i et år nu, under hele Corona pandemien. Folk sidder og “crafter” hele eftermiddagen – lokal tid for Portland, Maine. Dvs. Klokken er 20 aften hos mig, når de går igang, da der er seks timers tidsforskel. Man sidder foran kameraet. Alle mikrofoner er mutede, og værten Casey afspiller en playliste med alverdens rockmusik, popmusik, country, rap, og meget andet. Det giver en hyggelig stemning og folk møder hinanden, på tværs af hele verden. Der var også et par amerikanske designere, som deltog på zoom platformen. Til slut får man lov til at sige hej til de andre, og kort fortælle, hvad man har arbejdet på. Det er så fedt at møde nye mennesker, med samme interesse som en selv. Der er knap så mange yarnaholics omkring mig, som jeg snakker med jævnligt. Det meste foregår online.

Hov, og ShelliCanCan der laver de berømte strikkepins, har lavet en speciel pin til sunday crafternoon. Den glæder jeg mig meget til at få fremsendt. Er du blevet interesseret, kan den bestilles via Portfibers hjemmeside. -tænk lige over at der kan komme told og moms på pakken, hvis du bestiller for mere end 80kr.

Her lykkes det mig at få færdiggjort det sidste ærme på min Sundaycardigan Mohair-edition.

Nu tager jeg lige en pause fra alt det mohair garn.

Blokhus som forårsstrik

Blokhustoppen er i øvrigt en virkelig hurtig topdown model. Jeg startede på toppen I weekenden om formiddagen udenfor i drivhuset, men temperaturen var knap over fem grader, så jeg var iført min pilgrimssweater for at holde varmen. Det var næsten for koldt.

Jeg havde sommerstrik vs. vinterstrik med mig den dag

Selve toppen er oprindelig strikket i Isagers Merilin. Det kunne også være lækkert, men jeg havde et nøgle trio til den flotte brændte stribefarve, så det endte med kombinationen af alpaca 1 og Trio fra Isager, som tidligere nævnt. Så må jeg få fat i nogle nøgler Merilin til model svinkløv næste gang.

Hav en god uge.

Som at få en stor sorbetis til belønning

Endnu en weekend er kørt over…. Hvadfornogetsnak?” -tænker du nok. Men jeg har ikke holdt den store afslappende weekend som de fleste nok ville gøre. Jeg har bevæget mig en tur udenøs, og tværs gennem landet og haft ophold på en anden ø, for at deltage i en rund fødselsdag af de store.

Det blev derfor til en del køren i bil, samt spekulationer om hvilke toner belønningen herfor skulle holdes i.

Jeg taler om en version af den forjættede sorbetcardigan. Den weekend skulle nemlig kaste en stor belønning af sig. Og jeg vidste jeg havde et par rester til formålet: 

DF34E2FF-6325-4EC0-A0C5-7AE81B8F343B

Derfor var der en blød behagelig douche-farvet mohairsag på tegnebrættet, da jeg kom hjem. Tilsat mørke kanter i isagers farve nr. 47.

– Hvem sagde at gråt er godt? 

Nu har jeg kun een spekulation omkring projektet. Jeg håber ikke på at trævle op i mohairgarnet. 

69128AAE-EA34-4171-A74C-DCD3AC6FCF9A

 

 

 

 

 

Riddari – i en kvalitet for sig.

Så blev Riddari færdig til manden også. En gedigen islændersweater fra Istex, men garnkvaliteten er en anden.

Jeg har strikket den op i den firetrådede uld fra Henrichsens Uldspinderi i Skive. Der er en del styrke og holdbarhed i garnet herfra.

Hermed det første indlæg om garn og færdig strik på denne nye blog. Der er store flyttedag i dag, men den gamle blog ligger fortsat og svømmer i cyberspace, hvis du skulle have lyst til en arkivtur der. Billederne af Riddari kan du se i linket herunder.

Hav en god dag.

https://www.instagram.com/chainofyarn/

chainofyarns profilbillede