Jeg har taget hul på det, man i strik og designverdenen nu ville kalde retro. Der befinder sig nemlig nogle udmærkede strikkebøger i mit bibliotek, fysisk såvel som på Ravelry, som jeg har haft lysten til at strikke modeller fra i en udgave nr to.

Jeg har bladret igennem de første bøger af Helga Isager, kigget på min samling af opskrifter på islandske sweatre og fundet de første opskrifter jeg købte via Ravelry tilbage i 2015 (!) og konkluderet at nogle af dem indbefattede garn som ikke kunne fås mere, men at opskriften sagtens kunne tåle en gentagelse.

En af modellerne var for eksempel “Hendes Verden kjolen”, som gik sin sejrsgang landet over, da Ellen Holm lavede et design i Hjelholts farveskiftegarn kombineret med dansk pelsuld 8/2 fra samme sted. En stribet tunika-model, som var at se alle steder på messer og butikker og blev udgivet i bladet Hendes Verden. På ugebladets hjemmeside blev der lavet en billedkavalkade af en stor flok damer fotograferet i modellen i forskellige farver. Jeg gik igang med en version i blå og brun silkwool fra Garnudsalg, da opskriften i sin tid kom ud, men min første udgave endte med at blive trævlet op et par år senere. Til stor ærgelse fordi jeg havde brugt forholdsvis meget tid på projektet. – Tiden er den samme, hvad enten du strikker i originalt garn eller ej.

Så da jeg en lørdag ledte min boghylde igennem for ideer, faldt tillægget fra Hendes Verden 33/13 ud fra en mappe med opskrifter. – Nu skulle det være! Afsted med mig mod en butik, der nu førte garnet fra Hjelholt. En times kørsel senere, fandt jeg de originale farver, lige som i opskriften. Herligt. 🙂

Tilbage i det herrens år 2013:

Jeg havde med stor misundelse kigget på en tidligere kollegas smukke kjole i den grønne og aubergine-stribede udgave, da opskriften kom ud, og kollegaen havde selvfølgelig strikket i det originale garn. Garnet fra Hjelholt var desværre for dyrt for mig at anskaffe dengang, og jeg valgte et billigere og mere sommerligt alternativ, som alligevel ikke stillede mig helt tilfreds.

Så hvad kan man lære af det? – Tja, når et ønske går i opfyldelse dør en drøm. Men den drøm er vel at mærke først død nu, da jeg for år tilbage forsøgte at kompensere for lysten til at vente på muligheden for at spare sammen til det originale garn.

Nu bliver der strikket igennem i Hjelholts en-trådede farveskiftegarn og pelsulden. Jeg strikker den mindste størrelse, nu belært af erfaringen. – siden 2013 har jeg strikket et par modeller af Ellen Holm, også i den dejlige Højlandsuld fra Garnudsalg, som kan minde om Hjelholts pelsuld 8/2 i strikkefasthed. Modellerne er rigelige, og til en langlemmet person som mig, kan det fint passe med str. Small. (For nu at bringe tankerne til tv-serien Matador og Fru Grå, så har jeg ikke skiftet til fruestørrelse. Tøhø)

En anden model jeg har strikket før, er den islandske sweater “Skogafjall” af Diana Walla. Tilbage i sensommeren 2017 fik jeg strikket version nr. Et i lett lopi i farven moor 1416, Frostbite 1417, og Ash. Jeg har været vild med den færdige sweater lige siden. Den har været med på hesteryg, på skiferie, på vandretur, på ferier, på ture til havet og i skoven og i haven, og den lever i fin stand endnu. Og den bliver blødere med årene, selvom den islandske uld ikke generer mig synderligt.

Derfor måtte jeg have en “Skógafjall” nr. To. En version i præcis de originale farver som i opskriften. (Man kan begynde at ane, at jeg falder for de originale designs, ikke?) Der blev i løbet af de næste par år strikket mange islandske sweatre, dog ikke denne model, men en del andre; to styks Riddari, Treysta og Vón af designeren moakot.

Så var jeg på ferie i København, en sommer i 2020, og kom om ved Lett lopi i originalfarven Pine green heather 1407, til næsten ingen penge (!) i Panduro Hobby, så købte jeg det ikke! For de havde kun fem nøgler. Fem! Og jeg skulle bruge syv til min “Skov og fjeld”. Jeg lod garnet være, og det følgende efterår blev der strikket på en anden islænder, Reykjavik soft.

Der skulle gå et par år, men så var jeg på weekend/juletur til Flensborg med familien. Vi boede syd for grænsen på et rigtigt Gasthaus, Villa Ulmenhof, og vi kørte en dag ind til julemarked i Flensborg bymidte. Der var gratis parkering på en stor plads ca 700 m fra julemarkedet. Det kan anbefales, med glühwein og masser af boder med gode specialiteter. Hvis du leder efter garn, kan du defilere forbi Wollsucht i Rote strasse eller gå gennem gågaden oppe forbi kirken hvor der liige overfor ligger en lille kælderbutik, “Klangladen” fandt jeg tilfældigvis Lett Lopi i farven Pine Green, huskede hvor brændende jeg ønskede mig den sweater og købte de sidste syv nøgler, der var på hylden.

Bingo! Så blev den sweater også strikket anden gang. Iblandt alt muligt andet strik.

En anden genganger jeg har strikket fire (!) udgaver af, er Helga Isager’s Coral top. Jeg har muligvis, og hold nu fast, en tilbagevendende snigende lyst til at strikke en version i dunlin-garnet igen. Dunlin er desværre udgået, men jeg nåede for et år siden at redde mig et par hundrede gram i en mørkeblå farve, til 100 kr, og det kan være Dunlin-garnet bliver den næste Coral-genganger som kommer snigende i underbevidstheden. Måske næste gang det bliver godt vejr, og jeg får lyst til at strikke årets sommertop.

En ting jeg aldrig fik strikket…

Jeg mangler også at stifte bekendtskab med en cardigan som hærgede blog-land da bogen “The Map Collection” udkom. En Kashmir cardigan af Helga Isager. Jeg har forsøgt at finde garn til modellen tidligere, men jeg er endt med at optrævle min gamle “Tensho-pullover” Som var strikket i Isager Highland og Alpaca 1 og genbruge garnet til Kashmir. Tilsat en håndfuld rester af Spinni, der er samlet fra projekter i løbet af årene, samt 100 g Spinni som rent faktisk er købt på tilbud i fabriksudsalget hos Henrichsens uldspinderi i januar. NU kan jeg få strikket en Kashmir cardigan til mig selv, ovenikøbet i garn jeg havde liggende, bortset fra at jeg skulle trævle en trøje op, så er det vel også lidt win-win her.

På Instagram kører der undertiden en masse “Strik-sammen-hashtags-med-vinderchancer”. Jeg har forsøgt at deltage i den der kaldes “Lager-Make-nine-med-en-strikkepause”. Det går ud på at ni projekter strikkes i lagergarn eller fra fx. optrævlede projekter. Så her er der mulighed for at få færdiggjort små projekter, eller ting strikket i rester af stribet eller mønstret karakter. Værten er profilen “En strikkepause” som også huserer på youtube. Jeg krydser fingre for at få et par ting strikket til gaver og til sommerbrug.

God dag derude.