En flok sweatre er færdige siden efterårsjævndøgnet gjorde sit indtog og påbegyndte den sidste del af 2023.
Min Rømø sweater af Hanne Rimmen er blevet brugt flittigt. Den er viiirkelig, med tryk på v, en dejlig varm og ventilerende sweater. Den er strikket i den danske pelsuld 8/2 fra Hjelholt Uldspinderi, der bare kan sit kram, og så er den lige tilpas til et efterår fuld af blæst.
Men i efteråret er der jo også Fanø Strikkefestival. Jeg havde egentlig forventet at jeg ALDRIG kom til at besøge den, til dels fordi det var annonceret at det var lukket ned et par år tidligere (?) For så at genopstå. Og til dels fordi jeg højst sandsynligt ville komme afsted alene, da mit strikkefællesskab enten befinder sig online på den anden side af Atlanten, eller er meget minimeret til “The lone-Wolf” status. – Jeg endte med at tage afsted alligevel. Og lege turist, plus finde alt andet end garn. Det er rigtigt! Jeg fik ikke købt ET eneste nøgle garn. Til gengæld fik jeg købt honning, et par strikkenet af selveste Annette Danielsen og et sæt Johnny Madsen shampoo til træt og viljeløst hår. He he, det var nu en god tur.
Set i bakspejlet har jeg altid sukket efter den der stjernetrøje, eller Sara Lund Sweater. Jeg har endda strikket en i grøn for en kollega. NU fik jeg så helt lyst til at få en opdateret version selv. Så efter jeg fandt en ny udgave af Filcolanas mønster Helgi, og fiflede en del af mønstret væk, kunne jeg strikke en raglan version af Sara Lund Sweateren til mig selv.
Nåede jeg også at være med i en samstrik? Jeps, og jeg vandt en præmie. Jeg deltog i ByBastrups #septemberisårt og strikkede en sort version af Mejsesweateren, igen et design fra Filcolana. Sweateren er strikket i Anina og silkmohair, og den er sådan lidt wednesday-agtig, idet mejse-mønstret på bærestykket nemt kommer til at ligne spindelvæv. Men en god model. Jeg vandt den fineste projekttaske og et gavekort til garn hos By Kiilerich. Det var første gang jeg har vundet noget som helst på Instagram.
Da klokken slog November fik jeg færdiggjort en Riddari til den ældste, som efterfølgende har boet i den. Han fik den med på ski i Sverige, og måtte tvinges af trøjen, da han kom retur. Den er strikket i Sandnes Smart og blev favoritten med det samme den kom på. Herligt
Jeg havde af to omgange bestilt Hyrdegarn til Hjelholts Retrosweater. Jeg havde øjnet at webshoppen Ingrid Marie satte hyrdegarnet væsentligt ned, men jeg kunne kun få den ene farve til sweateren. Der var simpelthen tale om et ophør med den kvalitet, så det var begrænset hvad de havde fem nøgler af.
Jeg fik en bordeauxrød, eller en rigtig julerød, for den var nemlig viirkelig pæn gammeldags rød. Herefter måtte jeg bestille mig en sort omgang hyrdegarn et andet sted. Men det var væsentligt billigere end hvis jeg skulle have givet fuld pris for garnet hos én forhandler. – Fik jeg nævnt at jeg stadig sukker efter endnu en model i camel og marineblå? Det er en meget anvendelig sweater, som man med garanti holder varmen i, fra November til Marts, -også i snestorm. Og ja, jeg har testet den i snestorm. Jeg kan godt forstå de kalder det hyrdegarn. Man tænker nærmest på fårehyrden på heden i 1800-tallet imens man strikker.
Årets sidste strik i 2023 blev endnu en påbegyndt Rømø sweater. Denne gang strikkede jeg den oppefra og ned, i Jensen garn fra Isager og en silkmohair som følgetråd. Inspireret af flere brune udgaver, bliver bundfarven kaffebrun, med hvid, blågrøn og camel som mønsterfarver. Den strikker jeg lidt på endnu.
Nytåret kom og gik, og i januar strikkede jeg Super Selene af Anne Ventzel. Det er en dejlig model, som jeg helt sikkert bor i resten af den kolde vinterperiode. Opskriften købte jeg som en del af en knit-a-long, for at støtte designeren, der kæmper mod brystkræft. Tidligere har der været en udgave af den tyndere Selene Sweater i bladet Alt For Damerne, men da jeg var fanget af de tykkere pinde, 4.5, 5 og 6 hele efteråret og vinteren, fik jeg ikke begyndt på den, før end den kraftigere model udkom og en ansat hos uldstedet fik igangsat en knitalong til støtte for designeren Anne Ventzel.
Hvad så nu?
Tja, jeg strikker videre. Endnu en model, nemlig sweater no. 28 kunne jeg godt bruge, og denne gang er det på pind 4mm. Jeg strikker den i efterårsfarver, i Alpaca 2 og en Tilia. Så bliver den lidt lettere end originalen, som er strikket i Dansk Pelsuld. Den har dog taget lidt længere tid, da jeg oprindelig startede med at trævle mit kornmarker-sjal op, for at strikke den i en lysere alpaca 2, men farven duede ikke, så jeg lavede verdens længste strikkeprøve for at kunne bestemme mig. Lidt a la et tørklæde…
Strikkeprøven der blev længere.
Chain of Yarn’s blog 